Løfteplatform
Stepless tilbyder et bredt sortiment af løfteplatforme. En løfteplatform (også kaldet handicaplift, kørestolslift og personlift) er designet og beregnet til at give kørestolsbrugere og gangbesværede en sikker og værdig adgang på steder, hvor niveauforskellen er op til 3 m.
En Stepless løfteplatform kræver langt mindre plads end et rampesystem og er derfor ideel på steder, hvor ramper vil blive for stejle eller for lange.
Valget af kørestolslift afgøres af niveauforskellen, formålet samt brugerens behov.
Specialtilpasset løfteplatform
Det kan ofte være lidt af en udfordring at forbedre adgangsforholdene, specielt i ældre og bevaringsværdige bygninger. Vi tilbyder derfor skræddersyede kørestolslifte, der passer til de eksisterende omgivelser og indretningen.
Stepless producerer flere typer specialtilpassede og diskrete løfteplatforme, der kombinerer værdige adgangsforhold for personer med nedsat mobilitet med en æstetisk fremtoning.
De enkelte modeller er diskrete og bliver designet til i særlig høj grad at gå i harmoni med omgivelserne så et smukt arkitektonisk udtryk bevares.
Standard løfteplatform
Stepless løfteplatforme produceres i en lang række standardmodeller, der er fleksible og nemme at installere langt de fleste steder med niveauforskelle på op til 3 m.
Hovedparten af Stepless kørestolslifte kan brugeren selv betjene og har således blik for brugerens værdighed og uafhængighed.
Med en Stepless løfteplatform får alle en værdig adgang i stedet for, at brugere med nedsat mobilitet bliver henvist til en separat indgang.