Længdeforskydelige kuffertramper - nem at trække ud til ønsket længde

Længdeforskydelige kuffertramper

  1. Attraktivt og funktionelt design

  2. Velegnet til større niveauforskelle

  3. Integreret skridsikring

Beskrivelse

Kuffertramper - nem at trække ud til ønsket længde

Stepless længdeforskydelig kuffertrampe har et helt unikt design indenfor sin kategori. Denne rampe er specielt velegnet til udligning af lidt højere niveauforskelle. Stepless længdeforskydelig kuffertrampe er ligeledes velegnet til el-scootere og el-kørestole, da rampen har en bred køreflade og derfor ingen sikkerhedskanter, der kan komme i vejen under midten af el-scooteren/el-kørestolen. Samtidig er Stepless længdeforskydelig kuffertrampe en rampe, der optager mindre plads end en lang rampe normalt vil gøre både ved transport og opbevaring, idet den både foldes sammen på midten (den lange led) samt skubbes ind til korteste længde.

Stepless længdeforskydelig kuffertrampe har følgende fordele:

  • Bløde endeafdækninger, der sikrer rampen mod at skride under brug og dæmper stød under transport
  • Bløde afrundede foldbare bærehåndtag, der er behagelige og varme under transport af rampen
  • Høj sikkerhed - høj belastning
  • Integreret skridsikring, der giver et godt fodfæste under alle forhold og ikke slides op
  • Vedligeholdelsesfrie - elokserede aluprofiler, der øger stabilitet og styrke
  • Attraktivt og funktionelt design
  • Rampen fylder kun ganske lidt, når den ikke er i brug

Stepless længdeforskydelig kuffertrampe fås i forskellige længder. Det er nemt at trække rampen ud til den ønskede længde og skubbe den sammen til en kortere version alt efter behov. En simpel låsemekanisme sikrer, at ramperne holdes fast i den indstillede længde, både under transport og under brug.

Det anbefales altid at vælge den længst mulige rampe. Jo længere rampe, jo mindre stigning og jo lettere er rampen at forcere. Generelt anbefales følgende rampelængder i forhold til de angivne stigninger:
Selvkørt manuel kørestol: Maksimal stigning 1:7.
Hjælper-skubbet manuel kørestol og el-kørestol: Maksimal stigning 1:5.

Se anbefalede rampelængder i diagrammet nedenfor.

Læs mere Læs mindre

Størrelser og HMI

Produktnummer HMI Nummer Max / min
30070-180 33028 1830/1120 mm
30070-210 33029 2130/1270 mm
30070-240 33030 2440/1430 mm
30070-300 33031 3050/1730 mm

Kontakt os for mere information