Om Stepless

Stepless er en afdeling under V. Guldmann A/S, der er specialiseret i tilgængelighed. Vi tilbyder en bred vifte af produkter inden for tilgængelighed til private hjem og offentlige bygninger. Produkterne gør livet lettere for brugere og plejere og gør brugerne i stand til at være så selvhjulpne som muligt.

Det er ofte en udfordring at forbedre adgangsforhold i specielt ældre og bevaringsværdige byggerier. Derfor tilbyder vi tilpassede løfteplatforme, der passer ind i de eksisterende omgivelser.

Vi producerer mange forskellige diskrete og æstetiske løfteplatforme, der kombinerer værdige adgangsforhold med et flot arkitektonisk udtryk.
Derved kan alle benytte samme indgang med værdighed og personer med nedsat mobilitet behøver ikke at blive henvist til bagindgangen.

For mere information om Guldmann; firma, produkter, ledige stillinger og mere:

Tilgængelighed for alle

Stepless-produkterne giver gangbesværede, kørestolsbrugere og andre på hjul forbedret og værdig adgang til deres omverden.

Produktprogrammet omfatter blandt andet ramper, trappelifte, standard løfteplatforme, specialtilpassede løfteplatforme og små elevatorer.

Stepless-produkterne kan installeres ved eller i langt de fleste bygninger; private hjem/lejlighedskomplekser, offentlige bygninger, kirker, butikker, hoteller m.fl.

De specialtilpassede løfteplatforme benyttes oftest ved fredede bygninger, hvor de skal tilpasses den eksisterende bevaringsværdige arkitektur.

Stepless er et international brand, hvor langt de fleste produkter produceres på egne fabrikker.

Kontakt os for mere information

Vi bruger cookies til at forbedre brugeroplevelsen.

Læs mere om cookies